Rødvine > Rødvine
 

Vi er kræsne når vi vælger produkter til vores hylder. Vores producenter skal alle have en vision, - en idé med de vine de frembringer. Vi interesserer os ikke en korkprop for "seriefremstillede" og "brandede" mærkevarer. Det lader vi andre om.
Bl.a fordi, vi er fascinerede af, at naturens luner kan påvirke en vins forskellige årgange mht. frugt, krydderi, balance og kompleksitet m.m. De vine vi sælger, er ikke frembragt efter en formel!

De vinavlere vi arbejder sammen med - og gerne i mange år - har alle et højt håndværksmæssigt niveau, en stor sikkerhed i kælderarbejdet, samt en næsten hysterisk omsorg for det naturprodukt, der ved den rette behandling bliver til kvalitetsvine.

Her på rødvinssiden finder du saftige og umiddelbare vine fra Corbieres, klassiske og næsten underspillede vine fra Lirac, Côtes du Rhône, elegante og frugtrige vine fra Veneto i Norditalien - kraftige og sødmefulde eksplosioner fra en lille Amarone-producent i Valpolicella, samt rustikke og solvarme vine på klassiske druer fra Puglia i Syditalien. Eller hvad med en samling fænomenale røde vine fra det nyeste skud på den spanske vinhimmel - Navarra ?
Et lille antal vine fra en ekstrem kvalitetsproducent i Australien færdiggør palletten.

Klik dig en tur rundt på siderne og dan dit eget indtryk. Her er noget for enhver smag og pengepung.

 Spanien
 Frankrig
 Italien

 

Con a´more Vinimport  -  Møllevej 19  -  8382 Hinnerup
Tlf. 4081 1550  -  E-mail: mail@conamorevin.dk  -  CVR-nummer: 2065 3477