|
Italien er et populært land hos os danskere. Mange af os har ferieminder fra Gardasøen, operaen i Verona, de bløde bakker i Toscana osv. Italiensk kultur, design, mad og vin er højt prioriteret i vores dagligdag. F.eks. er kartoflen næsten forsvundet til fordel for pastaen på landets spiseborde. De stramme og elegante linjer i møbler og arkitektur, der er så typisk italiensk i stil, vinder mere og mere indpas. For slet ikke at snakke om alle dem, der uden den mindste form for tøven, - og på trods af manges bitre erfaringer - nyder at slænge sig i en Alfa Romeos svungne sæder. Jo, "THE ITALIAN WAY" er blevet "THE DANISH WAY...".
Boscaini Carlo i Valpolicella håndhæver stolt de klassiske italienske dyder inden for vinproducering. Alt hvad han laver er "classico". Amarone, Ripasso, Recioto, Grappa m.m. oser af traditioner og fantastisk håndværk. Billigt ? Nej, - men heller ikke dyrt! Det er bare helt i orden...!
Antonio Menegotti - i det smukke Custoza, syd for Verona - kombinerer det klassiske med det moderne. Blød, blød frug er sat sammen med elegante kræfter, der aldrig overdøver men understøtter det fine håndværk.
Castelforte i Puglia er så typisk syditaliensk i sit udtryk som man kan finde. Store, stærke og tørre Primitivo-vine, milevidt fra de flade og uinteressante vine lavet på netop denne drue, vi i Danmark blev overhældt med i mange år. En elegant fadlagret og dermed mere afdæmpet "Negroamaro" er vores favorit i den gode ende af prisskalaen. Leder du efter saft og kraft - så er det her du skal kigge.
Aliberti i Asti, Piemonte - så klassisk som det kan være, med tætte, kraftfulde og fornemme vine, baseret på den mest klassisk, italienske drue overhoved, Barbera. På sine 8 hkt. land fremtryller han mirakler - vi tør ikke tænke på priserne hvis nu han også lavede Barolo...! Fra det charmerende ungdommelige til de store og tunge. Han kan det hele.
Piemonte Veneto Veneto - Valpolicella Puglia
|